De ærøske kirker
De ærøske kirker har altid kirkeligt hørt til Fyens
Stift bortset fra tiden
1819-1864, hvor Als-Ærø udgjorde eget bispedømme, men stadig med dansk kirkeret, hvilende på Chr. d.
5.s Danske Lov.
I verdslig henseende
derimod hørte Ærø til hertugdømmet Slesvig indtil 1864. Tidligere
havde forskellige dele af øen hørt under forskellige hertuger (fx
hertugen af Lyksborg), men fra 1750 hørte hele Ærø til hertugdømmet
Slesvig, hvor hertugen var den danske konge.
Den cirkulære grundform er karakteristisk for kirkegårdene omkring
middelalderkirkerne på Ærø. Tydeligst er denne form at iagttage på
Rise kirkegård, dernæst Bregninge, mens Tranderup er blevet udvidet
og formen ændret.
Købstadkirkegården i Ærøskøbing blev som i alle andre købstæder i
kraft af en forordning i begyndelsen af 1800-tallet flyttet ud i
1806. Marstal var ikke en købstad, hvorfor kirkegården kunne blive
liggende omkring kirken. Først i 1895 blev den -på grund af
pladsmangel- flyttet udenfor byen.