Loppemarkeder
Der går ikke en weekend på Ærø uden mindst ét eller flere
loppemarkeder.
Her kan man finde alt, hvad hjertet begærer af praktiske,
afskallede, henrivende, arkitekttegnede og sære møbler - for ikke
at nævne de mange malerier, lamper, bøger, nips, porcelæn, tøj og
must-haves for dem, der elsker at gøre et vaskeægte fund.
De faste loppemarkeder findes over alt på øen, og i Ærø Ugeavis
ser man jævnligt private annoncer om garagesalg eller fælles
loppemarkeder, hvor flere familier går sammen om at sælge ud fra
kælder og loft - og hvor der i tilgift sælges
lækkert hjemmebag, kaffe og saftevand.
Der er ingen undskyldning for ikke at hygge sig på Ærø.