Ommel er med over 500 beboer, den største landsby på Ærø.
Fra 1970erne blev den sammen med Kragnæs og det øvrige landsogn, sammenlagt under Marstal kommune. Byen  hvis gader og  veje snor sig på kryds og tværs, er for mange svære at finde rundt i. Tidligere var her et rigt næringsliv med flere butikker og en mindre
industri. Byen er placeret ved starten af  halvøen, der strækker sig ud til Ommelshoved.  Der er  havn på begge sider af byen, nemlig Kleven og  Strandbyen.
Kragnæs ligger delvis langs den gamle strandkant, fra før man fik inddæmmet noret. Gården "Færgegård" vidner herom, da der før i tiden var færgested her til Lille Rise. Landsbyen består mest af mindre landbrug, men tidligere var her også en del butikker, samt en kro.