|
Stokkeby
Stokkeby kan på de mange små snoede veje godt minde om Ommel ved Marstal, der for mange er svær at finde rundt i. Landsbyen består mest af mindre landbrug, men her er dog også en smedie og et autoværksted.
Fra Stokkeby er det muligt både at kører mod syd til Store Rise og Olde, eller mod nord til Ærøskøbing. Selve landsbyen ligger for enden af noret, der strækker sig ind fra Borgnæs. Der er en del stednavne omkring Stokkeby, som f.eks. Lammehuse og
Snekkemose.
Olde
Fra Olde mølle kan man føle man står på toppen af Ærø med panorama udsigt over det meste af øen og det Sydfynske øhav, samt ud over Østersøen, hvor det i klart vejr er muligt at se helt til det nordlige Tyskland og kysten på Als. Selve møllen er i dag revet ned, mens den nye bygning tjener som kursussted (Jobfabrik).
Landsbyen ligger langs landevejen og strækker sig fra Tingstedet ved Store Rise til vejkrydset ved Møllen, for straks efter, at støde til vejen, der går ind til Tranderup. Der løber en mindre parallel vej på en del af strækningen. Det er mest mindre landbrug der præger landsbyen, men der er dog en smedie og foderstof firma.
Tranderup
Når man kommer fra Tranderup og kører mod vest, kan det godt være svært, at se hvornår man er i Vindeballe, da landsbyerne løber helt sammen mellem Kroen og Kirken.Landsbyens erhverv er mest landbrug, men tidligere var her også lidt småindustri. Der findes dog stadig et par forretninger i Tranderup, samt et autovaskeri. som ligger i det gamle mejeri.Skråt over for kirken ligger Vindeballe kro.
Vindeballe
Vindeballe strækker sig fra Tranderup, hvor de to landsbyer skilles på midten af vejen mellem kroen og kirken. Selve landsbyen ligger langs landevejen, mens der løber en parallel vej langs på sydsiden, som man kan køre ind på enten fra Kroen eller i den anden ende fra landevejen, der kommer fra Bregninge. Landsbyens erhverv er mest landbrug, men en enkelt forretning, som handler med tæpper og tapeter findes også, samt en tankstation.Fra Vindeballe fører der veje til Ærøskøbing via Borgnæs og mod syd, kan man kører af kystvejen til Rise eller Bregninge, hvor man kan tage en afstikker til Voderup klinter.
Lille Rise
Højt hævet ligger Lille Rise med en smuk udsigt over øhavet. Landsbyen ligger langs landevejen, men strækker sig også ned mod Grønnæs, hvor det gamle færgested til Kragnæs lå, fra før noret blev inddæmmet. I de senere år er der blevet beplantet på skråningerne, hvor staten har opkøbt jord. Det er mest landbrug der præger lokaliteten, men en stor cemetfabrik er her også. Når man kører mod sydvest kommer man gennem Torup eller Dunkær mod Store Rise, -og mod Sydøst går vejen over Drejet til Marstal. Undervejs er det dog muligt at dreje af lige før Drejet, hvor man kan kører over Noret til Ronæs og Græsvænge.
Store Rise
Store Rise ligger på sydsiden af landevejen, bag ved kirken. Kirken var tidligere også brugt af befolkningen fra Marstal. Landsbyen består mest af landbrug, her findes nogle af øens største. Hvis man kører mod Østersøen kommer man ned til strandvejen, hvor det er muligt, at kører gennem Lindsbjerg til Drejet, eller mod Oldemark og videre på cykelstien, som går helt ud til Bregninge. Undervejs fører der mindre veje ned til stranden, hvor der er gode bade muligheder.
Dunkær
Dunkær ligger ved landevejen , men deler sig, så det er muligt, at køre bag om. Her ligger øens Falckstation, samt en del små forretninger.Landsbyen består desuden af en del landbrug, som har deres jord liggende spredt ud til siderne.Landsbyen har altid været befærdet, da Marstallerne skulle her igennem for at komme til Rise Kirke.
|
|