Læs historierne - mød menneskene!
Det er altid rart at have nogen at spejle sig i, når man skal tage et af livets store skridt.
Du er hverken den første eller den sidste, der er flyttet til Ærø. Derfor kan det måske være rart at høre nogle forskellige perspektiver fra folk, der allerede har taget springet.
Vi har samlet en håndfuld gode historier, så du kan læse om, hvad det har betydet for en række mennesker at rykke teltpælene op og flytte til Ærø.
Hvis du overvejer at have base på Ærø og arbejdsplads i en af de større byer, så kan du også få et par historier om, hvad en pendlertilværelse på Ærø indebærer.
Vi har lagt vores to magasiner om at bo på Ærø og være pendler på Ærø op som PDF'er til download.
Hvis du overvejer at flytte hertil, og ønsker magasinerne tilsendt sammen med andre informationer om Ærø, kan du kontakte bosætningskonsulenten eller Borgerservice.