Ærø Turist- og Erhvervskontor
Ærøskøbing Havn 4
5970 Ærøskøbing
Tlf: 6252 1300
Email: post@arre.dk

Åbningstider
Man-fre: 9-18, lør-søn: 10-18
Åbningstider Marstal/Søby - klik her

 


Bo på Ærø

De fleste flytter til Ærø, fordi de ønsker at være del af den ubegribelige naturpragt, som øen byder på.

For børnefamilier er øen noget helt særligt på grund af den næsten 'Bulderbyagtige' nærhed og tryghed, der gør barndommen på Ærø til noget helt specielt.

 

Huskøb

Hvis man ønsker økonomisk frihed til at skifte karriere eller tempo, så er det smart at skære lidt ned på udgifterne til mursten. Husene på Ærø er til at betale, og det er ikke svært at få et smukt og velbeliggende hus nær vandet. Ærø har en række ejendomsmæglere med lokalkendskab, og de rådgiver gerne om de forskellige områder på øen.

 

Når der skal knyttes relationer

Relationer og venskaber er vigtige, uanset hvor man slår sig ned. På Ærø er det let at møde nye mennesker, og der er endda rigtig gode chancer for at knytte nære og livsvarige venskaber med ligesindede. Ofte sker det helt af sig selv, men i de fleste tilfælde er det nemmest at møde folk, hvis man melder sig ind i nogle af øens mange foreninger og netværk.

 

Tilflytternetværket

I 2009 blev tilflytternetværket etableret som en 'landingsbane' for tilflyttere. Tilflytternetværket er åbent for alle, og er et forum, hvor man valgfrit kan deltage i sociale arrangementer, eller selv skabe et lille netværk.

Kontakt bosætningskonsulenten, hvis du vil høre mere.