Arbejdstager på Ærø
Der er mange modeller for et lønmodtagerliv på
Ærø. Det gælder bare om at finde en der passer ind i dit liv.
De fleste der kommer til Ærø uden at være flyttet til øen på
grund af en konkret ansættelse, er indstillet på at de ikke lander
i drømmejobbet med det samme. De der virkelig vil Ærø på grund af
de velsignelser ø-livet giver, er som regel også indstillet på at
lave lidt af hvert til en start.
Det er en god idé at rende de lokale virksomheder på dørene
og spørge sig for. Som alle andre arbejdspladser gælder det også
for Ærø, at dedikation og vilje scorer points i en
jobsøgningssituation. Også den uopfordrede. På Ærø er
virksomhederne små nok til, at du som regel kan få en leder i tale,
når du møder personligt op.
Du kan holde dig løbende ajour med jobmulighederne på Ærø ved at
klikke ind på de forskellige jobsites, der direkte eller indirekte
er tilknyttet øen.
I stilling på
Ærø: Ærøs egen jobportal
Ærø
Kommune: Ledige stillinger i Ærø Kommune
Ofir: Landsdækkende jobportal.
Søg f.eks. på 'Ærø', 'Marstal' eller 'Ærøskøbing'
Jobnet: Landsdækkende
jobportal
Det kan også være en god idé at tage en snak med Jobcenter her på
øen.
Jobcenter Ærø
Vestergade 1b
5970 Ærøskøbing
tlf. 63 52 56 80
Telefontid:
Mandag-onsdag 09.00-15.00
Torsdag 10.00- 16.30
Fredag 09.00-14.00